Copyright © Bente Wagner
Fusionerede smykker fremstilles primært på og af en Sterlingsølvplade, idet der ved overopvarmning og smeltning af mindre sølvstykker i pladen, opstår organiske partier, der danner kontrast til de højglanspolerede sølvpartier.
Teknikken anvendes såvel i brocher, halsvedhæng og ringe og der indgår ofte bronze, kobber eller guld i arbejderne.
Skifer er ofte anvendt som baggrund eller indgår på anden måde i smykkerne. Den sorte skifer er skåret af tagplader, der er præget af årtiers vejr og vind og dermed har fået en fløjlsblød overflade. Den regnslebne stenflade spiller i farve og tekstur sammen med det fusionerede og understreger det organiske udtryk.
Den grønne skifer er hentet i en af Lake Districts miner og er mere rå i udtrykket, da dens overflade er resultat af mange års slibning i floderne.