Min forretning bygger på et ønske om at imødekomme hvert enkelt kundes behov og ønsker.
I modsætning til masseproduktion, er det vigtigt for mig, at jeg får indblik i den person, jeg udarbejder et smykke til – processen handler i høj grad om den personlige relation. På den måde er det min forhåbning, at smykkets ejer vil kunne se de særegne ønsker til smykkets udtryk – og endda være i stand til at se dele af sig selv repræsenteret – i det færdige resultat.
Jeg er af den overbevisning, at et smykke er en gave for livet og at et helt unikt smykke – lavet specielt til én selv – er en gave, man om muligt har tættere ved hjertet.
Min kreative erfaring og kunnen kombineret med en god portion fantasi gør det muligt for mig, at imødekomme langt de fleste ønsker og krav. Jeg er åben for diverse input og nyder gang på gang at indgå i innovativt samarbejde med mine kunder – både når det handler om smykker til dem selv og når det handler om smykker til deres elskede.
|