Pileflet

Bente Wagner - PilefletPileflettede sølvarbejder fremstilles efter mål og “skræddersys” til kunden. Ikke to arbjeder er ens, så her kan man virkelig tale om Unika.

Materialet er som oftest Sterlingsølv, men der kan også indgå kobber eller guld i arbejdet

Fletteteknikken med de markante “tove” kendes helt tilbage i det 6 århundrede. I vor tid kan man finde dem hos pilefletteren Klaus Titze, der anvender dem i sine organiske pilefletskurve og hegn.

De pileflettede sølvarbejder fremstilles af 0,2 - 1 millimeter sølvtråd, der flettes i hånden uden brug af lodning. Armbåndets lukning tilvirkes og smedes i hånden af en tynd Sterlingsølvplade, således at armbåndet ikke bliver for tungt.